Historien om Don Grillkulling

Dette er en underlig fortælling, så spids øjnene, hæld kaffe i koppen og find evt smøgen frem…
Og læs så med ubehag denne fortælling om en underlig skæbne fra Skidt Rækken.

En råkold oktobermorgen sad en 15 årig dreng på trappen foran sit hjem i skidt rækken 32,
i en by hvis navn vi ikke nævner her…….
Ovre på den anden side var hans voksne forbilleder, Billy og Buller i gang med at tæve lidt på hinanden med et par blyrør. Vor hovedperson kunne ikke lade være med at spekulere over hvorfor de her gutter ikke bare fandt et gokkehjern frem og plaffede hinanden ned, helst i en god gammel ”skid det svin i ryggen” stil, den havde altid fascineret knægten! Optimalt ville det have været hvis de 2 amatører smed de skide bløde blyrør, og for pokker da bare fik fat i et par koben, DET ville der være stil over.
Altimens vor gut sidder og studerer B&B falder et skud, og gaden bliver unaturligt stille, lyden af en heftig rallen ruller gennem gaderne, efterfulgt af lyden af brutale fødder den knækker ribben, en smuk og æstetisk lyd der hensætter vor mand - lad os kalde ham G – i en bedrøvet trance,
”Mon jeg nogensinde lærer at sparke så hårdt?” tænker G ved sig selv…..
Selvfølgelig gør han det, med tiden!
Pludselig stryger 2 store tatoverede mænd forbi ham, skråt over vejen, og ind i den lokale Pawn´O´Matic, kort tid efter er det som om selv brostenene har glemt de brutale sekunder,
og lyden af brutal og hensynsløs vold.
Men G har intet glemt, han nyder indtrykket af lyden igen og igen, lyden af flasken der smadrer,
af de knasende ribben, og ikke mindst den afsluttende lyd af det dobbeltløbede oversavede haglgevær der pumper begge patroner af samtidig, en uforglemmelig finale!

Hen under aften, flere timer senere, indfinder G sig i sit hjem hvor faderen venter – mor døde af en overdosis året før – men det er som om alt er FOR stille……. G finder sin far, lænet op af væggen, halvdelen af hovedet bortsplattet, og er ikke sikker på om det er de smadrede ribben der har læderet noget inde i den store mand, eller om det er det efterfølgende skud der har dræbt ham.
Men DØD, det er han, det er der ingen tvivl om i den store dreng med det knuste hjerte.
I det øjeblik ved G at der skal noget god gammeldags hævn til, BLODhævn er ordet, og hævnen skal blive sød som sjældent før i en mands liv.

I de efterfølgende år rådner liget af G´s far stille og roligt væk i en glasmontre som G flikker sammen, altimens G holder sin hemmelighed for sig selv.
Mændene der stormede væk lever stadig i kvarteret, uvidende om den hævn der hænger over deres hoveder, uvidende om den ufatteligt smertefulde død de skal lide når dagen kommer.
Lykkeligt uvidende kunne man vel kalde det, for efter G´s død er de 2 fint blevet enige om hvordan Skidt rækken skal styres, og hvordan magten er fordelt i mellem dem.
Hvad lille G ikke vidste var at far var en magtfuld forbryder, med et ry for at være nærmest kunstnerisk brutal, en mad der nød volden i alle dens aspekter.
Dette havde G åbenbart arvet, og han planlagde i nøje detaljer d´herrers afsked med denne verden.

Endelig oprandt dagen hvor det hele skulle ske, G havde åbnet en grillbar den dag han fyldte 18,
stedet var ikke en helt almindelig grillbar, i baglokalet samledes de lokale forbrydere, inklusive de 2 der brutalt nedslagtede G fædrene ophav!
En sen nattetime sad Don Heraldo ( en lokal voldsmand, og velnok lidt af en ekspert med et koben! )
og G og lagde råd op om hvordan de 2 ville styre Skidt Rækken ind i en glimrende og lys fremtid,
men det krævede at de fjernede 2 elementer, tilfældigvis de to der havde lavet filét ud af G´s farmand. Mændene blev kaldt Don Bastardo og Don Fallito.
Sammen i denne mørke nattetime planlagde Heraldo og G i mindste detalje temperaturen på frituren
og hvordan de skulle få hængt svinenene op i benene, alle den slags detaljer der er afgørende for øjeblikkets intensitet. At få de to mand i fælden ville blive nemt, de var begge forfaldne til grillmad, og kom ofte i G´s baglokale.

En sen eftermiddag inviterede Heraldo og G på letstegt T-bone med friskskårne pomfritter
( fra fryseren ) med hjemmelavet rødvinssauce ( direkte fra en spand på 10 liter ).
Selvfølgelig kunen de ikek modstå, og begge var så letbegavede at de ikek en gang opfattede de mange faresignaler, den ellers lukkede grill, det faktum at de var alene med G og Heraldo, at der var sat et hejseværk op over frituren, at gulvet overalt var afdækket med klar plastic, at begge deres kommende mordere var iklædt hvide kedeldragter og den slags……..
I et ryk, mens Bastardo og Fallito spiste skete det, ud af intet kom Heraldo og G med hver deres koben, og i smuk simultan bevægelse slog de deres fjender i nakken med koben, * knas * beskriver velnok lyden der kom fra de to kranier bedst.
Begge gik de ud som stearinlys der et kort øjeblik står i en trækvind.
Begge kom til sig selv hængende bundet som svin, hængt op i kroge ved deres fødder, dinglende over frituregrydens boblende olie. Langsomt blev de begge sænket ned i det frådende helvede af kogende olie, skrigene genlød i kvarterets gader, alle kunne høre de skrigende mænd tigge om en nåde de aldrig havde vist andre. Langsomt, ganske langsomt sank deres stemmer, de var ilde tilredt og kunne mærke deres livsstreng bliver kortere og kortere, indtil deres liv endte i en sprød intethed. G havde fået sin hævn, Heraldo hans trofaste makker havde sikret sig magt og ære i mange år, en magt han delte ud af med rundhåndethed, mange en mand måtte smage hans koben, rigtig mange. Når G og Heraldo kedede sig drog de hærgende ud i nabokvarterene, og slog folk ned med koben mens de passerede dem kørende i bil, eller stjal buskort fra pensionister, jo de levede livet………..

Hvem er så denne G? I kender ham, i har smagt hans koben, vent til han laver jer til indbagte rejer, vent til han kommer efter jer, husk navnet, Grillkulling, DON Grillkulling, smag den!